søndag den 8. oktober 2017

Som en tornado / Like a hurricane

Travlheden fortsætter sandelig! Nogle gange, i rolige øjeblikke, føles det som at være i centrum af en tornado, inden jeg hvirvler videre igen. Glæder mig til ferie lige om lidt!
Onsdag kulminerede det, da jeg skulle med toget allerede kl. 5. (!) Åh gys!
Men også lidt fryd, for min kollega som også bor i Danmark, plejer at tage et tidligere tog end mig (selv om han kunne vente til toget efter!), og lige den dag var jeg ihvertfald først!

My busy life continues! Some times, during the calm moments, it feels like being in the middle of a hurricane, and then I whirl on. Looking forward to vacation soon!
Wednesday was the culmination, when I had to take the train at 5 a.m.. (!) Oh yikes!
But also a bit fun. One of my colleagues who also lives in Denmark, usually takes an earlier train than me (although he COULD take a later train!), and just that day, I was the first to go!
Vi skulle helt op til Jönköping, og det var såmænd hyggeligt nok. Der er lidt langt - men så havde jeg tid til at blive færdig med mit foredrag.
Bagefter lærte jeg så, at Enda og Ända absolut IKKE er det samme på svensk! Jeg skulle have skrevet "eneste" og så skrev jeg "bagdel". Suk. Men så faldt de da ikke i søvn lige der.....

We were going all the way to Jönköping, and it was very nice, actually. It's a long ride - but then I had time to finish my presentation.
Afterwards, I learned that Enda and Ända definitely ISN'T the same in Swedish! I was supposed to write "only" and then I wrote "buttocks". Sigh. But I guess they didn't sleep at that moment......
Det var ugen hvor jeg virkelig ikke kunne komme hjem til tiden, og den ene aften nåede jeg endda at se underholdningen for børnene. Oppefra.

It was this week when I really couldn't leave work in time, and one evening, I even managed to see the evening entertainment for the kids. From above. 
Det var også ugen, hvor jeg vinkede endeligt farvel til dette lille hul som jeg har delt med en kollega, der nu har brug for at sidde der hele tiden. Jeg rykker til et rigtigt kontor, men det føles nu alligevel lidt vemodigt.
Nå ja - og så var det ugen, hvor jeg fik at vide at jeg rykker et trin op ad karrierestigen. Foreløbig har jeg stadig svært ved at forstå at jeg faktisk er fastansat og ikke lige bliver smidt ud når min stilling udløber, så det med at rykke et trin op kan jeg overhovedet ikke forholde mig til. Men fedt alligevel!

This week also meant goodbye to this little hole, which I shared with a colleague, who now needs to sit there all the time. I'm moving to a real office, but it still feels kind of sad.
Oh well - and this was also the week when I was told I'll get a promotion. So far, I'm still having trouble understanding that I actually have a steady position and that nobody will tell me to leave when my job runs out, so all this promotion is something that feels utterly strange. But still great!

2 kommentarer:

  1. Jamen tillykke da. Jeg har læger i familien og ved, at det er en lang rejse.
    Jeg smiler lige lidt over din sproglektion. Hvor er det sjovt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - ja det tager tid! Man skal sandelig ikke blive læge for at få en hurtig karriere.....
      Jeg synes stadig det er sjovt med sådan en stavefejl! Herre-pinligt....

      Slet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails